søndag den 4. august 2013

Fødselsdag

Hej.

Jeg kom ikke på i fredags som jeg troede, men så var der så meget andet. Jeg vil hurtigt lige fortælle om de forskellige fødselsdage.

Onsdag: Vi var til fødselsdag ved min moster hvor vi som altid løb rundt i deres lille have. Vi var ikke særlig mange derhenne, min mosters mand skulle cykle fra arbejde og hjem og der er langt så ham så vi kort. Min anden moster og onkel var på arbejde og nåede derfor ikke at være der. Men mine 2 fætre var der, de plejer aldrig at være til vores fester eftersom deres mor og far har meldt sig ud af vores familie. Men de var der og kunne derfor holde Andreas og Benjamin (2 andre fætre) med selskab. Jeppe og min fætter Malthe sad som altid ved computeren og hyggede sig der og mig selv, jeg spillede bold med mine 3 kusiner.

Torsdag: min mors rigtige fødselsdag. Min mormor og morfar kom sammen med mine 3 kusiner og ene fætter. Begge mine mostre og onkler var på arbejde, men vi havde det hyggeligt alligevel. Vi spillede en masse rundbold og legede gemme i hold (selvfølgelig vandt mit hold xD), de sov hos os og dagen efter dækkede vi op der hvor festen skulle holdes.

Lørdag: Min far, lillebror og jeg øvede hurtigt vores dans (video kommer senere) og pakkede det vi skulle have med derhen. Min mor var allerede derhenne ved 10 tiden, så hun så os ikke øve. Festen startede ved 12 tiden, men kvarter i 12 var alle stort set kommet. Min mor fik en masse gaver og derefter var der en masse underholdning. Vi startede og alle kom ind i rummet og selv den sjoveste mand jeg kender havde tårer i øjnene af grin. Efter os kom min moster Heidi og Moster Janne og viste en film af min mor og alle kommenterede at min mor og jeg ligner hinanden selvom jeg ligner min far mest. Efter min mostre var på kom min faster og onkel, i kender nok min onkel eftersom han er Orla Hav (politikker), Benthe (min faster) og Orla havde en lille melodi grand prix quiz da alle ved min mor elsker det. Efter dem kom min mors børnehave (kun dem der arbejder der) og fortalte en masse pinlige historier om min mor, efter dem kom dem min mor laver revy med og det var noget af det bedste, efter dem kom alle mine kusiner og fætre og havde lavet både sang og flag til alle. Det var en helt fantastisk dag selvom jeg næsten ikke kunne gå fordi jeg har en rift i foden der er skide øm.

Idag har jeg løbet fem kilometer på en motion løbe ting og set videoer af dansen. Jeg så også de urørlige som nok er en af mine yndlings film, the hunger games vinder stadig. Der var også en masse mad tilbage igår så det snupper jeg når ingen ser det. Videoen af dansen vil jeg prøve på at sætte ind senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar